søndag den 30. november 2008

NaNoWriMo

Som lovet...

National Novel Writing Month er en oplevelse og en udfordring og en helt fantastisk motivator til alle, der drømmer om at bliver forfattere, eller bare har lyst til at prøve at skrive en roman på tredive dage. Godt nok en roman på 50.000 ord, der ligger i den korte ende af roman-skalaen- omkring hundrede-hundredeti normalskrevne sider. 

Konceptet fejrer ti-årsjubilæum i år og har mere end hundrede tusinde deltagere rundt omkring i verden, og arrangerer også skrivekurser og undervisning for Young Writers og blabla... Kedeligt officielt halløj

Hvis man har bare den mindste interesse i at skrive, så skylder man sig selv at prøve det, for det er virkelig en utrolig karruseltur, som for mange vil kræve at man tilsidesætter en smule nattesøvn, lektier, sociale aktiviteter, og tilsætter en smule kaffe og ekstra kreativitet til sin dagligdag. Men man bliver ved og ved og ved med at skrive fordi det er det, man kan lide, og fordi man altid har den ubetingede støtte fra alle de andre deltagere på forummet (www.nanowrimo.org) og selvom det er hårdt, er det også meget givende. Og så kan man selvfølgelig også, når november slutter, prale af, at have skrevet en roman på kun en måned - eller i mit tilfælde, fjorten dage. Se selv, hvor herligt det er, jeg kan slet ikke lade være med at glædes over det.

Hvis du syntes det lyder interessant, så ægrer du dig sikkert også over at det i dag er den tredivte november og at det slutter i dag, men så ved du det i hvert fald til næste år. Og husk at der ikke er noget galt i, at arrangere sin egen NaNoWriMo, hvis man ikke kan vente...

Ingen kommentarer: