onsdag den 10. december 2008

Silent Hill

Ak, ikke at være en del af det herlige fællesskab, ikke at kende James Sunderlands endelige skæbne, ikke at kunne nyde at vandre rundt i Silent Hills gader hvor meget man end ville... Suk

Til de uindviede kan jeg fortælle at Silent Hill er en spilserie udviklet af japanske Konami til PlayStation 2. Dens kendetegn er en trykkende stemning, en gribende psykologisk gyserhistorie og et knap så godt kampsystem i Survival Horror-genren.

Jeg har altid været en stor fan af gribende historier og troværdige karakterer i spil og spil som Fahrenheit og Shadow of the Colossus rangerer i toppen af mine favoritter, men jeg har ikke rigtig kunne komme ind i hele Silent Hill-universet. Desværre. For jeg føler mig så udenfor, når jeg ikke har spillet det, og det bliver nævnt i nærmest enhver online diskussion om spil med mindeværdige historier. Og jeg har prøvet det. Købte det endda. Og jeg fortryder at jeg solgte det igen hver gang jeg læser en eller anden prise det til skyerne for sin fantastiske historiefortælling. Jeg spillede mig igennem de første... fem timer tror jeg, men stadig blev jeg ikke rigtig fanget af stemningen - historien bevægede sig for langsomt fremad, og selvom jeg undgår gyserfilm, så blev jeg bare ikke særlig skræmt af hele universet. Og det kombineret med et dårligt kamera og styring samt det førnævnte kampsystem, gjorde at spillet ikke rigtig tiltalte mig.

Og nu føler jeg det som om jeg har misset chancen for at opleve den historie. Jeg har købt en PS3, og udviklingen af spillet er overgået til en amerikansk udvikler, så klassikerne tilhører officielt sidste generation. Måske burde jeg bare tage mig sammen og se om jeg kan finde det brugt et sted og så endelig tage mig sammen til at gennemføre det. Måske...

1 kommentar:

Simon Langholz sagde ...

Kender godt dit problem, med ikke at kunne snakke med om spil (omend det ikke lige er Silent Hill, som jeg ellers også har hørt er godt)

Vil egentlig gerne sætte mig sammen med dig og lave nogle småspil nogle gange, hvis lysten og tiden lige er der. Du siger bare til i en fransk-time hvis det er ;-)

Mvh

Simon

PS.
Forstår godt der ikke er så mange der kommenterer. Det er da besværligt :-P